Hvorfor dual fuel-kulhydrater overgår enkeltkulhydrater i sportspræstationer
Drivnet af Dr. Asker Jeukendrup, en af grundlæggerne af Neversecond, var en af pionererne bag den banebrydende opdagelse i 2003, der revolutionerede brændstof til udholdenhedssport.
Før dette gennembrud, mente man, at den maksimale mængde kulhydrat, der kunne afgives til muskler, var omkring 60 gram i timen (240 kcal/t). Men med energiforbrug på over 1000 kcal/t i nogle udholdenhedssportsgrene var det tydeligt, at levering af flere kulhydrater kunne understøtte ydeevnen betydeligt. Denne blog dykker ned i, hvorfor dual fuel-kulhydrater, der kombinerer glucose og fructose, klarer sig bedre end enkeltkulhydratkilder.
Begrænsningerne af enkelte kulhydratkilder
Traditionel sportsernæring var baseret på enkelte kulhydratkilder, typisk glukose. På trods af forskellige protokoller kæmpede forskerne med at levere mere end 60 g/t til musklerne. Flaskehalsen var ikke mavetømning, muskelglukoseoptagelse eller muskelmetabolisme, men absorption. Kulhydratabsorption lettes af transportproteiner, primært den natriumafhængige glukosetransportør 1 (SGLT1) for glukose. Ved højt glukoseindtag kan SGLT1 blive mættet, hvilket begrænser yderligere absorption.
Fordelen ved dobbeltbrændstofkulhydrater
Introduktion af dual fuel-kulhydrater – specifikt glucose og fruktose – tilbyder en løsning. Fruktose absorberes via en anden transportør, GLUT5. Ved at bruge både SGLT1 og GLUT5 kan kroppen optage flere kulhydrater effektivt. Den første undersøgelse, der kombinerede glucose og fruktose, fandt en bemærkelsesværdig 50 % stigning i oxidationshastigheden sammenlignet med glucose alene, hvilket fremhæver det overlegne ydeevnepotentiale ved dual fuel-kulhydrater.
Optimale forhold og ydeevnefordele
Forskning viser, at de bedste resultater kommer fra et glucose-til-fructose-forhold på 2:1 med et indtag på 108 g/t. Denne kombination øger ikke kun oxidationseffektiviteten, men minimerer også resterende volumen i tarmene, hvilket reducerer risikoen for mave-tarmproblemer. Atleter drager fordel af vedvarende energiforsyning, forbedret ydeevne og færre fordøjelsesproblemer.
Konklusion
Dual fuel-kulhydrater giver en klar fordel i forhold til enkelte kulhydratkilder. Ved at udnytte de komplementære absorptionsveje for glukose og fruktose kan atleter maksimere kulhydrattilførslen til deres muskler, forbedre deres energiniveauer og booste deres generelle præstation. For udholdenhedsatleter, der ønsker at skubbe deres grænser, er dual fuel kulhydrater det overlegne valg.